Velkommen til HimmerRiget
HimmerLand’s gourmetrestaurant, hvor madoplevelsen er i fokus, og hvert måltid skaber minder. Som en del af Michelin Guiden 2025 er vi stolte af at levere smagsoplevelser i absolut særklasse.
Her kan I vælge at forkæle jer selv som dagsgæst, booke bord som overnattende gæst, eller opleve vores kulinariske univers som en del af et ophold.
HimmerRiget indgår i flere af vores nøje sammensatte ophold:
Uanset om I kommer for en aften eller et helt ophold, byder vi på en oplevelse, der sætter både smag og sanser i centrum.
For at vi kan sikre den optimale oplevelse, skal allergener oplyses til HimmerRiget senest 72 timer før ankomst
til salg@himmerland.eu
Tag et kig i vores digitale katalog og mærk HimmerRiget folde sig ud.
Her kan I bladre jer gennem oplevelsen, energien, og passionen og få et dybere indblik i vores gastronomiske verden. I kan se videoer, finde priser og lade jer inspirere til jeres næste oplevelse.
“Det handler om at skabe rum for kreativiteten og vise at man tør være modig i køkkenet,
samtidig med at værne om den høje kvalitet.”
– Køkkenchef, Mads Kongsgaard




Vinmenuer
Signatur menu
I HimmerRiget er hvert glas og mad i perfekt harmoni. Vores sommelier udvælger nøje hver servering, så smag og synergi går op i en højere enhed.
Vinen serveres i Riedel Veritas-glas, der fremhæver druens unikke karakter. En oplevelse skabt til at løfte din aften.
Prestige
Skabt til dem, der søger det ekseptionelle, ikke kun i smag, men i karakter, struktur og lag.
Vores Prestige-menu er ikke en klassisk gastronomisk vinparring det er et dybdegående vinmæssigt kurateret forløb, hvor udvalgte flasker står som hovedfortællere. Her er det ikke maden, der leder vinen men vinen, der får lov at tale, stå og udfolde sig. Vi har åbnet dørene til vores mest kompromisløse og komplekse vine. Flasker, der sjældent ses på glas og som normalt forbeholdes kældere, samlinger og særlige anledninger. Prestige er en vinoplevelse i sin egen ret. En menu for dem, der ikke bare drikker vin til maden, men drikker vin med mening.
Sommelierens Essens
Sommelierens Essens er HimmerRigets alkoholfri drikkeoplevelse, produceret af vores sommelier. Med dyb viden
om smagsudvikling og klassiske tekniker har vi udviklet safter og kombucha, der åbner døren til nye smagsnuancer.
En raffineret oplevelse af håndværk og passion.
Ønsker du selv at vælge, byder vores vinkort på et eksklusivt udvalg af håndplukkede vine.